kulturfortællinger - med mange stemmer

Det tværkulturelle:
Den tværkulturelle model, kan bruges til at pege på forskellige tendenser når kulturer mødes. Hvis man bruger denne model, skal man passe på, at man ikke kommer til at have en stereotyp holdning til visse folke grupper. Det kan f.eks. være, at alle indvandre er kriminelle. Man skal hellere kigge på hvilke kår de kommer fra. Danmark er en moderne kultur, hvorimod de kommer fra en traditionel kultur, med mange regler og normer.
 Hvis man bruger denne model og kigger på, hvordan det kan være, giver det somme tider et bedre overblik. Så kan man kigge på, hvordan den almindelige danske unge begår sig i det moderne samfund og hvordan en indvandrer gør det. Danske unge er vant til at have 'frihed under ansvar', mens indvandrer måske har flere forpligtelser i hjemmet. 
Men ikke alle indvandre har det, mange lever måske efter danske vilkår og har 'frihed under ansvar', som vi kender det fra os danskere. 
Det er vigtigt at man ser på hvordan kulturerne er, inden man siger noget om andre folkefærd.

Det transkulkurelle

Den transkulturel forståelse af kultur betyder at se på kultur gennem kultur. Udgangspunktet i den transkulturelle model er, at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker. Hver gang at der sker sådan et møde udveksles og skabes der kultur, hvilket gør kultur til en dynamisk proces. Den der betragter kultur er således kulturbærer og må forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur. En objektiv måde at forholde sig til kulturmødet er en forestilling der rummer en fare for fejlfortolkninger og for at undgå dette, må den der betragter kultur have et dobbeltblik, der både kan vendes indad og udad.

Forforståelse og redundans 

Forforståelse er når man har en viden, det bygger på sine egne erfaringer fra barns ben. Det kan fx være, når man som pædagog går ned i børnehøjde når man snakker med børn, fordi at det gjorde pædagogerne da man selv gik i børnehave.
I bogen henviser forfatteren, Hanne Hede Jørgensen, til antropologen Gregory Bateson, der mener at forforståelse muliggør begrebet redundans. Redundans begrebet går ud på at mennesker kan forstå hvad hinanden snakker om uden at gå i detaljer.

Ændre sit perspektiv
For at ændre sit perspektiv på en given ting, er man til at flytte sig og kigge ud over egen horisont. Det er vigtigt man er åben overfor nye ting og tiltag, for at kunne forstå andres kultur. Det er vigtigt, at man ser ting i det store hele og ikke kun i de små. 
F.eks. nytter det ikke noget at sige at alle indvandrer piger er kedelige og bare sidder derhjemme. Måske man skulle tænke i det store perspektiv og på den måde ændre sit perspektiv på denne holdning. Det kan jo f.eks. skyldes at de er fattige og/eller hun har mange huslige pligter.

peace out
Nikolaj Zakis Svoldgaard


ps. Jeg undskylder meget den alt for sene opdatering på min blog (til lærerne) . Jeg har bare fuldstændig glemt det, men nu er den her.


 

Oplæg ved Nina fra Møllehuset.

I dag har vi haft et foredrag fra Nina, som er sygeplejeske på Møllehuset. Møllehuset er en institution for handicappede, som enten er i aflastning eller bor der fast. De går i skole om dagen og er i Møllehuset om dagen. I Møllehuset, ser de på alle deres børn som specielle, men ikke som en negativ ting. De har allesammen noget at bidrage med, selvom de måske ikke kan klare alt selv.

Ninas oplæg var spændende og man fik et godt indblik i, hvordan det er at arbejde med handicappede. Hun snakkede om hvilken model de brugte på deres institution, som var Marslows behovspyramide. For som hun sagde, hvis ikke man har de basale ting på plads, som mad, bad og toiletbesøg, så er det svært at lære dem andet.

Så snakkede hun om en af beboerne, som var god på rigtig mange punkter, men stadig ikke kunne alt. Han var god til at snakke og kommunikere, men normale ting kunne han ikke.

Jeg synes det var rigtig spændende at hører om og glæder mig til at hører oplæg fra pædagogen fra Sjørring SFO.

  

Célestin Freinet

-Født 1896 i Provence.
-Død 1966 i Vence.
-Gift med Eilse (kunster)
-Deltog I 1. Verdenskrig, fik en lungeskade.
-Første lære job var i Bar-sur-loup.
...

- I 1940 blev han arresterede og sad I koncentrationslejre i 21 måneder.

Barnesyn/ menneskesyn.
-Respekt for barnet/ indiividet, og for individets særpræg og særlige udvikling.
-Barnet skal have mulighed for og eksperimentere, det er nødvendigt for at opbygge selvregulering og selvforvaltning.

Grundlæggende værdier.
-Alle børn skal have lige muligheder for og udvikle og udfolde sig.
-Kollektivet skal ikke påføres udefra, men opstå indefra som en nødvendighed.
-Alle færdigheder udspringer af arbejde.
-Processen er lige så vigtig som produktet.
Arbejde, udtrykket, det famlende eksperiment fra individualisme til kollektivisme.

Målet med opdragelse/pædagogikken.
-At barnet kommer til og forstå sig selv igennem egne effaringer og erfaringer i fællesskabet.
-At lære positive/negative følger af egne insats.
-At lære nødvendigheden af samarbejde.
-At lære om ansvarlighed gennem arbejde med et fælles projekt, ikke kun for sin egne skyld, men for alles.

Forholdet mellem voksne/professionel og barn/bruger.
-Den voksne har en ledende observatøv rolle.
-Den voksne skal respektere og vejlede barnet.
-Den voskne skal hjælpe barnet med og gøre læring overskueligt.

Metode/midler til og opnå målet.
-Lære af egne erfaringer.
-Tage udgangspunkt i barnets interesser og behov( ugeskema)
-Lære børnene at stille spørgsmålstegn.
-At lære børenne indsigt ved at lade dem famle.

Mediepanik

Faste deltagere

Når man kigger på hvem der er faste i mediepanik, er det oftest at der er en ekspert på området og et almindelig menneske. Det er oftest sådan at de almindelige mennesker bliver nervøse over noget (voldelige spil) , hvor eksperterne så bagefter kan gå ind og sige," det passer ikke", ud fra en faglig viden.
Det starter med en ekspert siger at noget er farligt, så går den almindelige befolkning amok og så går eksperterne ind og siger, at det ikke er så farligt, som først antaget.




Almindelig mening VS. faglig begrundet mening

Den almindelige mening er den man kan hører alle steder, fra almindelige mennesker, som ikke har den fornødne baggrunds viden til at forklare om det.
Faglig begrundet mening, er den der kommer fra eksperter på et givent punkt f.eks. om pædagogik.

Eksempel: om børns brug af medier.
Mange almindelige mennesker syntes ikke børn skal have Ipads, fordi de ikke får noget ud af undervisningen og at de bare spiller.
Hvor eksperterne mere går ind og ser på hvordan børn/unge kan udvikles ved hjælp af Ipads frem for bøger og papir m.m.

Man kan også sige at en almindelig mening er meget stereotyp, da man forestiller sig noget og så er det bare sådan. ( Men det er bare min almindelige mening)



- Peace out :) 

Det hele værd

Vi har interviewet en pædagog på Østermølle skole. Hun har valgt at arbejde med handicappede, da hun havde fået en ”smagsprøve” ved at have et gymnastikhold med handicappede. Hun havde en mening om at en pædagog ikke er noget man blev, men noget man var. En god pædagog kan sætte sig i andres sted, se hvad de forskellige har brug for, se den vej der føre nogen steder hen, og ikke mindst se børns kompetencer. Det sværeste ved at være pædagog er, at man ikke altid kan føle sig tilstrækkelig og derfor acceptere at det næst bedste er godt nok. Det vigtigste når man får nye børn er, at lære dem og deres vaner at kende og ruste dem til livet, f.eks. lære dem at sidde pænt, spise ordentligt osv. så de kan lære at begå sig. Det gør ikke noget, at man kan se, at man er anderledes. På Østermølle skole arbejder vi på hvert enkel individ, men samtidig får de meget ud af og være med i en klasse. Det er pædagogen der har størst ansvar, men uddelegere arbejdet til medhjælperne, og derefter har de begge et stort ansvar. Som pædagog vil du ikke altid kunne undgå, at tage arbejdet med hjem, da du ikke bare kan tage det ud af hovedet. Derfor briefer vi ofte med kollegaerne efter arbejde, så man kan sætte ord på sine følelser. Sin viden fra skolen ligger i bagagen og engang imellem har man behov for at hive den frem og bruge den. Dog undrer det hende at man ikke får mere at læring om specialområdet, enten kan man lide specialområdet eller også kan man ikke. Hvad gør det hele værd? Hun slog ud med armene og sagde med smilende ansigt ”i skulle prøve det!”.     

stereotyper

Som i nok alle kunne se er det en militær mand/kvinde. Stereotypen består i at mange forestiller sig at soldater kun er mænd, men der er også mange kvinder i militæret.

 

 

Stereotyper

                                                                         Før billede

 

                                                                 Efter billede

 

 

Min kultur rygsæk

Min kultur rygsæk

 Lad mig starte med at sige jeg aldrig har været et særlig kulturelt menneske/barn. Jeg har dog nogle minder fra min barndom og bøger, museer og film m.m.
Bøgerne jeg husker fra min barndom er ABC bogen, hvor der var sange og rim med de enkelte bogstaver. Min mor sang/læste altid disse små vers op for mig inden jeg skulle sove.

Tv-programmer jeg kan huske fra min barndom er hovedsageligt tegnefilm i form af disney show, og andre. Men også noget som robinson og fangerne på fortet, er noget der har samlet min familie. Vi sad cleanet til den lille firkantede kasse søndag efter søndag for at se robinson.
Jeg kan også huske de klassiske programmer fra "børnetime", som 'Bamse og kylling', 'Anna og Lotte' samt 'Kaj og Andrea'
http://www.youtube.com/watch?v=veOVtJGniG8 
Her er en af de sange jeg kan huske fra min barndom, med børnetime og "bamse og kylling"

Teater er ikke noget vi har brugt  tid på i min familie, jeg har været i teateret, når vi er blevet 'tvunget' derned med skolen. Det har sommetider været sjovt, men til tider også død træls at skulle belemres med dårligt skuespil og alt for hårde pladser.

Museer har vi aldrig brugt tid på i min familie. Selv om vi har rejst rigtig meget, har vi aldrig brugt tid på at gå på museer. Vi har altid bare ligget og slappet af ved poolen.

Kunstværker jeg kan huske fra min barndom, kan velsagtens tælles på en hånd. Jeg kan mindes engang vi var i Venedig, hvor vi var inde i Markus kirken, det var en stor oplevelse og noget af det smukkeste jeg

nogensinde har set.

Her er et billede af Markus Kirken i Venedig på Markus Pladsen.

I skolen havde vi forskellige kulturprojekter i form af emneuger o.lign. Hvor man har arbejdet med alt muligt forskelligt, der ikke rigtig har noget at gøre med skolen. Jeg har lært at arbejde med træ og lave forskellige redskaber af træ i forbindelse med disse emneuger f.eks.

I mit 'Voksne' liv har jeg ikke været med til det store. Da jeg gik på efterskole på Skyum Idrætsefterskole havde vi dage hvor folkeskole børn kom og var aktive en hel dag hos os.
Her for nyligt havde vi kulturnat på skolen, det var en stor oplevelse at være med til. Målgruppen var børn og den tror jeg vi har ramt meget godt, personligt synes jeg i hvert fald der var rigtig mange børn, både med forældre men også uden.


- det var lidt man min kulturelle baggrund.